Hawaii del 2; Kauai

Ja, det er ved at være lidt længe siden, så her kommer der nogen pæne billeder fra Kauai. Kauai er en af de ældste øer i Hawaii øgruppen og også en af de mindst turistede og beboede. På Kauai har de noget af den mest spektakulære natur på hele Hawaii, øen kaldes også 'the garden island' og det forståer man godt, alt kan gro her, hvilket både er en gave, men også en plage, da alt importeret flora går amok og konkurrerer med den lokale flora. Men grønt kræver vand, og det er der også rigeligt af på Kauai, det er nok det vådeste sted i USA og et af de vådeste i verden, med andre ord, så regner det hver dag på den grønne del af øen, men ingen regnbuer uden regn.
Den første dag hvor vi landede brugte vi på at få diverse tilladelser til nationalparker iorden, og belært af den ofentlige transport på Hawaii lejede vi også en bil. Busserne på Kauai skulle være endnu værre end på Hawaii og med kun 3 nætter ville vi ikke risikere at sidder fast i et eller andet hul i flere dage.
Plan snedig var at gå den vandretur der hedder kalalau trail langs Na Pali kysten. Det skulle være en af de smukkeste vandreture i verden, men også en meget tricky en af slagsen. Anyway, med alle tilladelser i orden kørte vi op på nordkysten hvorfra vandreturen starter, slog vores telt op, drak nogen øl, og gik iseng.
Og hvad sker der så? kl 05 om morgenen bliver vi vækket af en parkinspektør der siger at pladsen er lukket og om vi overhovedet har en tilladelse. Hvad er nu det, og så er gode dyr rådne, for selvfølgelig har vi ikke det, det var jo ikke gået op for os at man skulle have det, og vi havde godt nok heller ikke liige set det skilt hvor der stod at det hele lukkede kl 01. Men altså, vi får allernådigst lov til at købe vores tilladelser og til først at skulle pakke teltet sammen når solen står op, jo mange tak.
Så dagen bliver startet en hel del tidligere end planlagt, og det er her jeg kan afsløre at Carsten har en tendens til morgen gnavenhed.

Og da det regner så meget var turen også en del sværere end han havde regnet med, så vi kom ikke helt så langt som vi havde regnet med. Men udsigten var nu god alligevel. Istedet blev dagen brugt på at vaske mudderet af, snorkle ved stranden og få nogen store tropiske drinks. Og belært af parkinspektøren valgt vi ikke at tage nogen chancer med overnatninger, så vi sov lukseriøst på motel den nat.
Dagen efter tog vi op for at se på det der bliver kaldt 'Grand canyon of the pacific' Det var meget overvældende at komme fra den våde, men regnskovsklædte, nordkyst, til noget der stadig var grønt, men som havde et meget tørrere klima og en helt anden vegetation. Og selvfølgelig skulle vi også ud at vandre i kløften, det var jo ikke nogen badeferie, vel?

Fra den nationalpark kunne man også køre op til et udsigtspunkt hvor man kunne kigge over den kyst hvor vi havde gået dagen før.

Den sidste dag blev brugt på das i et af de tørere områder, og så var det op på flyveren og tilbage til den store ø