Hawaii del 2; Kauai

Ja, det er ved at være lidt længe siden, så her kommer der nogen pæne billeder fra Kauai. Kauai er en af de ældste øer i Hawaii øgruppen og også en af de mindst turistede og beboede. På Kauai har de noget af den mest spektakulære natur på hele Hawaii, øen kaldes også 'the garden island' og det forståer man godt, alt kan gro her, hvilket både er en gave, men også en plage, da alt importeret flora går amok og konkurrerer med den lokale flora. Men grønt kræver vand, og det er der også rigeligt af på Kauai, det er nok det vådeste sted i USA og et af de vådeste i verden, med andre ord, så regner det hver dag på den grønne del af øen, men ingen regnbuer uden regn.
Den første dag hvor vi landede brugte vi på at få diverse tilladelser til nationalparker iorden, og belært af den ofentlige transport på Hawaii lejede vi også en bil. Busserne på Kauai skulle være endnu værre end på Hawaii og med kun 3 nætter ville vi ikke risikere at sidder fast i et eller andet hul i flere dage.
Plan snedig var at gå den vandretur der hedder kalalau trail langs Na Pali kysten. Det skulle være en af de smukkeste vandreture i verden, men også en meget tricky en af slagsen. Anyway, med alle tilladelser i orden kørte vi op på nordkysten hvorfra vandreturen starter, slog vores telt op, drak nogen øl, og gik iseng.
Og hvad sker der så? kl 05 om morgenen bliver vi vækket af en parkinspektør der siger at pladsen er lukket og om vi overhovedet har en tilladelse. Hvad er nu det, og så er gode dyr rådne, for selvfølgelig har vi ikke det, det var jo ikke gået op for os at man skulle have det, og vi havde godt nok heller ikke liige set det skilt hvor der stod at det hele lukkede kl 01. Men altså, vi får allernådigst lov til at købe vores tilladelser og til først at skulle pakke teltet sammen når solen står op, jo mange tak.
Så dagen bliver startet en hel del tidligere end planlagt, og det er her jeg kan afsløre at Carsten har en tendens til morgen gnavenhed.

Og da det regner så meget var turen også en del sværere end han havde regnet med, så vi kom ikke helt så langt som vi havde regnet med. Men udsigten var nu god alligevel. Istedet blev dagen brugt på at vaske mudderet af, snorkle ved stranden og få nogen store tropiske drinks. Og belært af parkinspektøren valgt vi ikke at tage nogen chancer med overnatninger, så vi sov lukseriøst på motel den nat.
Dagen efter tog vi op for at se på det der bliver kaldt 'Grand canyon of the pacific' Det var meget overvældende at komme fra den våde, men regnskovsklædte, nordkyst, til noget der stadig var grønt, men som havde et meget tørrere klima og en helt anden vegetation. Og selvfølgelig skulle vi også ud at vandre i kløften, det var jo ikke nogen badeferie, vel?

Fra den nationalpark kunne man også køre op til et udsigtspunkt hvor man kunne kigge over den kyst hvor vi havde gået dagen før.

Den sidste dag blev brugt på das i et af de tørere områder, og så var det op på flyveren og tilbage til den store ø

Hawaii del 1

Hej
Så har jeg endelig fået taget mig sammen til at få skrevet om Hawaii. Og ja, vi er tilbage til dansk, indtil videre ihvert tilfælde.
Ok, d 20 juni om eftermiddagen tog jeg afsted mod Hawaii og landede i Hilo på den store ø om aftenen, efter kun 5-6 timer i fly og tre timers tidsforskel... Så jeg var faktisk alle 12 timer bagefter.
Anyway, så regnede det i Hilo, så det var ikke det mest interessante syn der mødte mig da jeg landede, og der var heller ikke nogen blomsterkranse eller Hula dansere i lufthavnen. Men mørkt, tropisk og varmt, og det er heller ikke så ringe. Efter at havde tilbragt natten på et hostel i Hilo, var det næsten klaret op og tid til at se lidt på Hawaii. Hilo er en ok by, ikke for turistet, men stadig nok til at der er lidt af hvert, på den gode måde :) Men efter at havde gået byen rundt tre gange på 3 timer, så havde jeg ligesom set hvad der var at se. Og så fantastisk var den lokale strand ikke, selvom det var virkelig afslappende bare at ligge og lytte til bølgerne.
Så da Carsten landede om aftenen samme dag var jeg helt sikker klar på at komme videre dagen efter. Den offentlige transport på Hawaii er mildest talt alternativ, ofte kører der kun een bus om dagen, og ingen i weekenden, så det var lidt på må og få at vi tog bussen ud til Hawaii Volcano national park om fredagen, uden nogen sikker måde at komme tilbage til Hilo på, hvor vi havde et fly til Kauai mandag morgen. Men Iben var træt af Hilo, og kedede sig og ude på eventyr, så tur med Hele on bussen blev det. Og som sådan gik det meget godt, vi fik næsten forklaret chaufføren hvor vi gerne ville af, ved hovedindgangen til parken, det fik vi så ikke lov til, for hvad skulle vi der? Men han ville godt sætte os af ved den nærliggende campingplads, for det var jo meget nemmere, så skulle vi jo ikke gå så langt for at slå teltet op, ja, jo altså..
Da det så var gjort tog vi bagindgangen ind i parken og gik hen og kiggede på det store gamle vulkankrater.

Den var pæn. Det er lidt mærkeligt at stå og kigge over et krater der ryger på bunden og hvor man kan se hvor lava strømmene har løbet i de utallige udbrud der har været der i tidens løb. Lige nu er den stille, men for 150 år siden var der en lavasø..
Dagen efter tog vi igen op til vulkanen og gik en tur langs kanten op til visitor centret. Der var flere sjove vulkanske formationer undervejs bla dampskagter og svovlskrænter der stank af rådne æg. Ved visitor centeret fik vi at vide at næsten alt undtagen den tur vi havde gået var lukket pga usædvanlig seismisk aktivitet i vulkanen og nye lavastrømme i en anden del af parken. Så der var ikke så meget mere at se i den park.

Og eftersom der stadig var et stykke til Hilo besluttede vi at begive os mod det hostel hvor en gruppe fra Stanford skulle være ankommet til for at lave noget feltarbejde. Men selvom det burde være overkommeligt, kun 25 km, men så begyndte det at regne og rygsækkene var tunge og og og.
Så nu skulle det testes, det der med at blaffe.
Og selvom det føltes som en evighed før der var nogen der stoppede, så gik der måske ikke mere end 25 min, før en lokal stoppede og efter lidt køren frem og tilbage, blev vi sat af i den by hvor Stanford gruppens hostel skulle ligge. Det viste sig bare at der ikke rigtig var nogen der vidste hvor det lå, og Lonely planet var ikke særlig specifik på det område. Altså byen var opgivet, men ingen adresse, og selvfølgelig var byen ikke særlig stor, men alligevel, når det så viste sig at hostel i virkeligheden lå 7 km udenfor byen, så måtte guiden gerne havde været lidt mere specifik. Der er ikke så meget 'off the beaten track' over lonely planet.
Og da vi endelig fandt det var det lukket og låst og ikke et øje at se, og så begyndte det at regne...
Først meget senere dukkede de op, det viste sig der havde været problemer med flyene og bagagen, 'but there was much rejoycement'.
De indvilgede i at give os et lift til Hilo mandag morgen, så så var det problem da løst.
Søndag brugte vi sammen med dem, hjalp dem med deres felltarbejde, samlede blade i regnskoven. Same ol' same old.
fortsættes....

Iben På nye eventyr, now with english

As most of you know, I was 12 days on Hawaii from 21 june-2 july. This is not a post about that though, I'll do that later. And you probably have realised by now that the blog you are reading is now in english, not in danish as it used to. This is to please the english speaking people that by some weird whim has found their way to my blog. It might go back to being danish though, when I get tired of english, or if no english speaking people reads it. So do not dispear either group.

And then I just wanted to inform you, that today is a very happy day, since one of the steps in my cloning has worked, so hopefully there will be an end to all this cloning nonsens within the end of this month. And that is something I look very much forward to.
And for those of you who takes an interes in my whereabouts, I can tell that I had my first lessen in Kenpo Karate this monday, missed the second though, but intend to continue. It is nice to go somewhere where you are allowed to kick and scream after a very long day in lab, where nothing works. But now where my experiments do work......I'll still go.
I have also had my first class in Cuban salsa. To me it must be the equivalent of american square dance, just with a lot more latin appeal. You stand in a circle and do the moves the leader calls out and change partner once in a while (quite often) But again, good fun, and I think the mix of Karate and Salsa is quite something.

Nu med amerikansk kørekort

Hej alle
Så skete det, jeg har været til den amerikanske køreprøve, så nu har jeg officielt ret til at køre rundt i Californien. Tror jeg havde en meget overbærende inspektor, han var nød til at fortælle mig håndsignalerne for højre- venstre og stop. Det er jeg rimelig sikker på at jeg ikke lærte til den danske test. Måske har jeg bare glemt det. Og jeg skal også lære ikke at lave unødvendige stop...Man må kun stoppe hvis der er stopskilt eller rødt lys, resten af tiden er det bare om at holde på sin ret og køre. Så der er mange rådne bilister derude. Jeg vil nu hellere stoppe og være sikker på at der ikke sker nogen ulykker.
Men nu har jeg det!

En travl måned

Hej tøser og gutter, long time no see, eller rettere write.
Først det længe ventede billede af min sejlinstrukter Dan. Det har siden vist sig at han kun er 20 år, men man kan jo godt være nice selvom man ikke er ældre. Desværre kan man ikke rigtig se øjnene der er hans største atraktion. Desværre er næste fredag sidste omgang for sejlads, og så må jeg finde noget andet at underholde mig med.

Jeg ved ikke om i selv kan gætte det, men Dan er ham der står ved siden af mig, og resten er resten af mit hold.

Og så til resten af oplevelserne.
I sidste weekend 17-21 maj, var jeg på tur til Pittsburgh for at besøge Kristina og Katja der har været der siden august, og nu snart skal hjem. Det var nu ikke meget vi så af Pittsburgh. Dagen efter jeg landede kørte vi op til Niagara falls, der ligger ca 3,5 timer fra Pittsburgh. Det var virkelig flot, men lidt svært at forholde sig til et vandfald på den størrelse. Anyway, hele turistbyen omkring vandfaldet er et mini las vegas, så vi gik på casino om aftenen og prøvede at spille nogle af vores penge op.

Vi startede alle ud med 20 $, Efter Katja havde vundet 75 $ tog vi hendes billet fra hende så hun ikke kunne tabe dem igen, efter hårdt forsøg på at tabe alle mine penge endte jeg med 25 $, og Kristina tabte alle sine penge. Glade og i opløftet stemning bestemte vi os for at drikke gevinsterne op.. 75 $ kan blive til mange drinks i Niagara falls.
Og så lige et sidste bilede af Niagara falls

Efter Niagara kørte vi til Toronto, som er en virkelig flot by. Landskabet på hele turen ar også meget flot med de store søer og lysegrønne skove og forårsblomster i udbrud.
Det var næsten som at være hjemme igen, i det mindste var klimaet lidt mere in sync med hvad min fornemmelse af forår er.
Og tro det eller lad være så er det billigere at shoppe i Canada end i USA

You are Catwoman
Catwoman
80%
Supergirl
77%
Wonder Woman
77%
Green Lantern
70%
Superman
65%
Iron Man
60%
Spider-Man
60%
Robin
60%
Hulk
60%
The Flash
60%
Batman
55%
You have had a tough childhood,
you know how to be a thief and exploit others
but you stand up for society's cast-offs.

Har taget superhero-testen, så kan i lære det.
Først var jeg superman, men det passer jo ikke

og alt det andet

Uh, uh uh
Og så er jeg igang med at tage mit amerikanske kørekort. Det skal man have hvis man vil køre bil og ikke er her på turistvisum. Og her vil jeg gerne citere fra kørebogen " It is illegal to fire a shotgun on a highway or on intersections" Må man så gerne fyre den af i indkørslen?
Der er også lige noget med at parkere op ad bakke jeg skal havde lært.
Derud over er jeg begyndt på at lære at sejle, så nu tilbringer jeg fredag eftermiddag på vandet i et avanceret to personers badekar med sejl og sænkekøl, dinghy 420 blandt venner.
Men jeg tror det er et gennembrud til de rigtige amerikanere, er allerede blevet inviteret med på tur.
Og så er instruktøren noget af en hottie, med de mest fantastisk gennemblå øjne jeg længe har set. Så det har jeg store forventninger til

Snowcamp i Sierra Nevada

Hvis jeg havde vidst at de var så tossede med sne og ski i mit lab, så havde jeg nok taget noget af mit vintertøj med fra Danmark...
Men altså, i sidste weekend var jeg på snowcamp med nogen fra lab. Bjergområdet Sierra Nevada ligger ca 4 timers kørsel herfra, med sne oppe i højderne indtil slutningen af april.
Og da jeg er total uforberedt på sne, så var jeg nød til at låne alt udstyr, sovepose, snesko, telt osv. I den forbindelse lånte jeg en fleece af mærket, beyond fleece, de kan varmt anbefales :) Det er håndsyet og lavet efter mål til dine ønsker, og ikke dyrere end konventionelle mærker. Lånte en til at holde varmen, og den var virkelig lækker.
Ellers går konceptet snowcamp ud på at man tager op i bjergene, slår lejer et sted, graver ud til telte i sneen og camper i sne og kulde. Så det gælder om at have udstyret i orden. Men nu skal der ikke overdramatiseres mere end højst nødvendigt, vi slog lejer ca to km fra parkeringspladsen, og da det er sidst på sæsonnen, gjaldt det også om at finde et sted med nok sne. Men da det var snestorm dagen vi kørte op, var der et fint drys af ny pudder ca 20 cm over det hele, så det var næsten ideelt.

Et billede af vores camp.
Da jeg heller ikke har nogen ski, og var for nærig til at leje nogen, så stod dagens aktivitet på tur i snesko. Det er noget lidt andet end ski, og ret tung at gå rundt i hele dagen. Men det var fedt bare at traske ud i sneen, og så vende om når man ikke gad mere.
Men det hele var nu ikke lutter snelagkage. Som sagt var vejret ikke det bedste da vi kørte ud. Vi tog afsted i tre biler, men kun to kom med tilbage. Efter sigende var det et meget udramatisk styrt, bilen kørte bare stille af vejen, og tippede rundt i sneen. Ingen kom til skade, men efter at havde ventet tre timer i snevejr på at få trukket bilen op, var jeg meget klar til at tage hjem i en varm seng.
Helt sikker ikke glad for tanken om at skulle sove i et koldt telt. Men det blev bedre da vi gjorde holdt ved at skisportssted og fik tøet tæerne op.
Og der var bål og skumfiduser med whiskey til dessert, og så bliver det næsten ikke bedre

Iben, nu med flere dyr

Hej tøser og tøser.
I forrige weekend var jeg på tur igen med outing klubben. Denne gang noget lidt andet end en fodtur, det var nemlig en kajaktur. Det var virkelig fedt. vi var ude i et brakvands område, altså hvor en flod møder havvand og blandes. Der var flere sælkolonier og havoddere og pelikaner og, og...

Selvfølgelig måtte man ikke sejle hen til dem (eller ind i dem) men man kan jo ikke undgå at komme tæt på dem, når de stikker hovedet op to meter fra kajakken.

Det mest irriterende var at de midt i dette naturområde havde valgt at plante et stort kraftværk. Det var lidt af en øjenbæ.
Det var ellers lidt mærkeligt at mens det var godt vejr i Palo Alto hvor jeg bor, ihvert tilfælde da vi tog afsted om morgenen, var det koldt og overskyet ude ved kysten. Men rygtet siger at sådan er det. At man skal tage på stranden på kolde dage, for så er chancen for skyer mindre. Men med 14 grader varmt vand kan det godt være jeg bare bliver herinde i landet og hopper en tur i polen.
Og tilsidst lige et billede af foråret i San Francisco, selvom det også er kommet til Danmark.

sidste nyt

hej igen. Der er gået lidt tid nu siden jeg skrev sidst, men der er desværre ikke sket så meget siden sidst. Lab går lidt frem og tilbage, det med at alt virkede, det vil jeg godt tage i mig igen, lige nu er der ikke ret meget der virker. Men jeg bliver kastet ud i flere nye teknikker som jeg ikke har prøvet før, nogen har jeg aldrig hørt om heller, så jeg lærer helt sikkert noget.
Det mest avancerede er nogle af de robotter jeg leger med. De er ret fine :) Men jeg drømmer om noget endnu mere avanceret.. Når vi kommer til at screene, så er der altså 5000 mutanter der skal kigges på. Så vil gerne have en robot der kan kigge på mere end 3 ad gangen, især en hvor jeg ikke behøver at holde øje med den hele tiden, så jeg kan få en lille lur, eller noget...
Og så har jeg forelsket mig i en VW super beetle convertible. Altså ikke den nye beetle, men en gammeldaws en, med soltag. De er søde, og så kan de fås for omkring 5000 $.
Den, eller en mini cooper.
Men nu har jeg lige fået ny brugt cykel, så det bliver ikke nu, hvis det bliver.
Men livet er meget lettere med min nye cykel, den er meget lettere og nemmere at køre. Og så virker gearene...

Nu med San Francisco

Så har jeg også været i San Francisco. En fra lab tog mig sightseeing på cykel rundt i byen. Ved ikke helt om det med cykel var en god ide, der er rigtig mange bakker i SF, og de er stejle. Men vi fik dækket en god del af byen på den måde. SF er en fin by med rigtig mange forskellige bydele, lige fra chinatown, little italy til financial district. Det er som at komme ind i en helt ny verden hver gang man drejer om hjørnet.

Det er et billede af en af den anden side af bakken. Det skal så siges det nok er den stejleste bakke i byen, ihvert tilfælde den eneste med slalombane ned. Men den kørte vi ned ad på cykel. Og min cykel er altså et gammelt Wallmart vrag.

Der er også kinesisk nytår i disse uger, så chinatown var pyntet fint op med lygter og krymmel. Og i japantown blomstrede kirsebærtræerne.
Men det gik ikke så godt med at tage billeder af den fine røde golden gate bridge, den er bare ikke rød på den samme måde på billeder.

hjemmeside?

Jeg har jo fået mac, og på den er der en meget nem guide til hvordan man laver sin egen hjemmeside. Så jeg tænkte på at kaste mig over det, da alle mine billeder og film ike kan være på een blog. Men så er det bare, hvad skal den hedde?
Iben og mangotango er allerede taget, så har i andre gode ideer?

lørdag d. 18 februar

Så kom jeg endelig ud af Palo Alto.
Har meldt mig ind i Stanford outing club, og var på min første hike i lørdags. Den gik til et område kaldet Stevens Creek ca 45 min fra Stanford, ca 16 km ialt ud til en lille vingård og tilbage igen.

(og jeg har ikke fundet ud af hvordan jeg får vendt billedet om, hjælp ønskes..)
Selvfølgelig var det vingården og vin smagningen der fik med med på turen i første omgang, men det var nu ikke nogen fantastisk vin de lavede der. Vingårde har bare en tendens til at ligge nogle helt fantastiske steder, og det her var ikke en undtagelse. Og det var super godt vejr. Men jeg er godt nok ikke vant til den slags højdekurver, op og ned og op og ned…
Ude på gården havde de en picnic park hvor der var påfugle, så nu har jeg endnu et billede i serien af 'Iben klapper dyr', selvom det nu mest er fugle jeg har klappet.

Men menneskene var flinke og det hele var meget lige til, så det er helt sikkert ikke sidste gang jeg tager på tur med outing clubben. Selvom jeg nu nok skal have nogle flere kilometer i benene før jeg kaster mig over deres vildere ture, men hvem ved, der er en tur til Alaska til sommers for de virkelig garvede...
Og jeg kunne godt tænke mig at komme til Alaska.

Så er der gået 10 dage, jeg er faldet lidt mere til, fået købt en bærbar mm. fundet mit nærmeste supermarked osv. men har stadig ikke været i San Fransisco by.
Det har ellers holdt lidt hårdt i sidste uge, en slags mentalt jetlag. 10 timers søvn var mere normen end tilfældet, men så er der jo dem der påstår at jeg normalt også sover meget..... Dem om det.
Aber doch, nu hvor jeg har computer kommer der lige nogle billeder, for helt ærligt, så er der ikke sket meget siden sidst.
Andet end jeg selvfølgelig er startet på mit projekt. Og det kan godt mærkes at der er mere overskud her, f.eks har jeg fået udleveret mit eget pipette sæt med tre sprit nye pipetter til 200 USD stykket.
Og Stanford? Ja hvad kan jeg sige, det er enormt! Universitetet ejer byen Palo Alto og et shopping center med Cartier og Gucci og selvfølgelig al den land du har lyst til i Sillicon Vally.
Gå ind på http://www.stanford.edu/hpcgi/map/index.pl så får i et kort over hele campus. Jeg er så på Carnegie instituttet. Og alt hvad der heller Palo Alto ejes af Stanford.
Steve Jobs, en af stifterne af Apple, bor forresten nede ad vejen...

Take off! og der blev lys og varme

Hej Hej
Foerste post paa bloggen. Der skal nok komme mere senere, men ikke nu, jeg har stadig lidt jetlag. Meeen, en lille opdatering:
Ok, jeg floj ud torsdag efter en rimelig presset uge med en million smaa ting der lige skulle ordnes inden jeg forlod landet. Det lykkedes mig at finde et vaerelse tirsdag inden jeg floj, saa det var en stor sten der der faldt fra mit hjerte. Saa nu deler jeg en tre vaerelses lejlighed med Anders fra Danmark. Eller det vil sige, naesten, for Anders er lige taget 10 dage til Australien, saa lige nu har jeg hele hytten for mig selv, inklusiv Anders' bil, da jeg koerte ham til lufthavnen. Og det er en soed lille hvid Mitsubishi sportsvogn, sweet!

Har dog kun koert til supermarkedet i den endnu, men der er store planer for hvor den skal hen naeste weekend. Udnyttes, det skal den.
Ellers regner jeg med at kunne klare mig med cykel, ben og offentlig transport for nu, hvor jeg bare skal ind til uni og til San Fransisco engang imellem. Men hvis jeg skal nogen som helst andre steder kraever det en bil... For saa meget offentlig transport er der ikke.
Og det bringer mig til det naeste, jeg taenkte paa, at hvis alle dem der gerne vil komme og besoege mig, istedet for at leje en bil, spytter lidt i kassen, saa vil jeg koebe en bil som i saa kan laane naar i er her.
Det er nemlig sindssygt billigt at koebe bil. Den lille sportsvogn blev koebt for ca 30.000 kr og den er altsaa soed og ret ny.
Det forudsaetter bare at jeg kan faa amerikansk koerekort, og at forsikringen ikke er for dyr.
Men indtil da, saa kan i skrive oensker til biler, dem der er interesserede. Inspiration kan findes paa www.craigslist.org
Saa skriv hvis der er nogen oensker eller indput til ideen. Taenker at loftet er ca 3-4.000 USD.
Men nok om det, nu skal jeg sove.